Udtalelser om Retreats

Anbefaling af dit LYS retreat:

5 ⭐ ud af 5.

Min fornemmelse sagde mig, at jeg bare skulle med på Camilla Lotus´ retreat.

Og det var det helt rigtige.

Det var 3 dage, der gik op i en højere enhed.

Camilla er fænomenal til at skabe en behagelig atmosfære.

Undervisningen er professionel, varm og varieret, og jeg oplevede for første gang cacaoceremoni og osho chakra breathing. Det var positivt og givende for mig.

Camilla har en behagelig stemme, når hun guider meditation og fører os igennem yogaøvelserne.

Seeds of life var en super ramme for retreatet, det ligger dejligt i Dronningemølle, en skøn atmosfære har Sigurd skabt, både væksthuset, hvor vi dyrkede yoga mm, værelserne, stuen og  spisestuen, som var ramme for kærlige, nærende, inspirerende, velsmagende og spændende vegansk måltider.

Vi havde det hyggeligt sammen, alle deltagerne, og jeg følte mig fri til at gøre det jeg havde lyst til i pauserne, om det var at være for mig selv, gå tur, sidde i haven, snakke med de andre.

Om jeg vil anbefale Camillas retreats, ja, i den grad.

Mit udbytte har været stort, og jeg mærker stadig her en lille uge efter, en dejlig ro i kroppen.

Jeg vil også selv gerne deltage igen.   

Knus til dig, Camilla."

-Merethe

Tak for et dejligt kursus!
Jeg var glad for mange ting i dine workshops;
For det første, synes jeg, at du er en lys, venlig og imødekommende person.

Og du formåede, har jeg indtryk af, at få alle til at føle sig trygge og i kompetente hænder.
Yoga- og meditations øvelserne var virksomme. Og jeg havde en oplevelse af dig , som een der har fordybet dig helhjertet selv. Du havde meget at give af.

Fokus i meditation på hjertet var meget helbredende. Det gav også fokus på smertepunkter.
Men smerte og helbredelse fulgtes ad. Og det er det, man håber på.
I meditationerne nød jeg meget din stemme. Det var dejligt. Tænker du kan indtale meditations cd. Jeg ville købe den!
Alt i alt et virkeligt godt program.

Venlig hilsen

Helle”

Da jeg ankom til Seeds og Life, var det en kærlig og varm velkomst jeg fik og jeg følte mig tryg fra starten. Der var skøn te, snacks og ild i brændeovnen.

Det var rigtig rart at der var tid til at lande roligt inden weekendens program gik i gang.

Velkomstcirklen var fin og inviterende, og grundtonen for weekenden blev sat sammen med vores intentioner.

Jeg oplevede yogaen, som værende i et relativt og roligt tempo, men stadig udfordrende og med god tid til at være i hver stilling. Det var ren selvmassage.

Camilla har en virkelig god stemme, som er rar at blive guidet af. Selvom jeg har dyrket yoga i 7 år, var der alligevel en masse nye stillinger for mig.

Det var rigtig dejligt at vi om søndagen sluttede af med en del legende yogastillinger, hvor vi både fik sved på panden og smil på læben.

Weekendens program var rigtig godt tilrettelagt, med både plads til samtaler, gåture og alenetid. Man kunne mærke at det hele var tænkt rigtig godt igennem – og også maden passede rigtig godt til de aktiviteter vi skulle lave. Alle måltider var virkeligt smagfulde, farvestrålende og smukt anrettet.

Jeg synes bestemt at det var et plus, at Camilla havde valgt, at al maden på retreats var mælke – og glutenfrit. Musikken der blev brugt til både yogaklasserne og til Cacaoceremonien var skøn.

Cacaoceremonien var en rigtig fin oplevelse for mig og Camilla var rigtig god til at holde spacet.

Det var virkelig interessant at prøve Osho Chakra Breathing, efter kort tid havde jeg faktisk lyst til at stikke af, men jeg er rigtig glad for at jeg blev og gjorde meditationen færdig. Hele min krop sitrede og summede af energi bagefter.

Jeg vil helt sikkert anbefale alle, der kan lide yoga, at tage med på et af Camillas retreats. Det er en af de fineste gaver jeg har givet mig selv.

Det bedste ved hele weekenden var.. det hele 🙂

Jeg tror faktisk ikke at jeg kan komme i tanke om noget jeg ville have undværet. Jeg nød virkelig det hele, både progammet som var langt, men også pauserne i mellem.

Kæmpe anbefaling her fra – 5 ud af 5 hjerter

Kærlig hilsen

Katrine”

  • Facebook