5 trin til større selvkærlighed

Opdateret: juni 19


Kærlighed til dig selv skal du dyrke hver dag. Hvis du bliver ved at søge kærlighed og accept fra alle andre end dig selv, så vil din tørst efter accept og kærlighed aldrig slukkes.


1) Tag dig selv alvorligt

Hvis du mærker et behov, så tag det alvorligt. Lyt til din krop hver gang den fortæller dig hvad den har brug for. Og giv den det den har brug for. Giv den nærende mad, gå i seng når du er træt, følg din krops naturlige impulser så ofte som muligt. Hver gang du har lyst til noget, men holder dig tilbage af frygt for andres fordømmelse fx, så fortæller du din underbevidsthed at du ikke er særlig vigtig. Du vænner dig til at overhøre kroppens signaler, og dermed bliver signalerne sværere og sværere at mærke. Gør det til en opgave for dig selv at mærke ALLE din krops behov, fx i en time eller en hel dag! Med tiden kan det blive en uge, og er du vedholdende, kan du efterhånden leve fuldt og helt i overensstemmelse med kroppens behov, og handle autentisk frem for at lade autopiloten styre.

2) Vær din egen soulmate.

Mange mennesker leder efter deres soulmate, en twinflame, den anden halvdel der skal få dem til at føle sig hele. Når vi opdager at vi kan være vores egen sjæleven, har vi ikke længere brug for en anden der skal få os til at føle os fuldendt. Det kræver træning at kunne rumme og acceptere os selv præcis som vi er, ligesom vi gør med andre mennesker vi elsker. Men alle forandringer starter med en ændret opmærksomhed. Beslut dig for at lægge mærke til hvad du beundrer hos andre. De positive kvaliteter vi får øje på hos andre, er i virkeligheden et spejlbillede på dine egne gode kvaliteter. Hvis du opdager at din nabo fx altid er meget hjælpsom, så kan du måske få øje på din egen hjælpsomhed? Og hvis din kollega er god til at lytte når du fortæller noget, kan det være du selv er en der er god til at lytte til andre? Jo flere postive kvaliteter du kan se i dig selv, jo nemmere bliver det at rumme og elske de mindre postive sider.

3) Mød din egen indre dommer med omsorg.

Lægger du mærke til, hvor hårdt du ind i mellem taler til dig selv? Ville du tale ligeså hårdt til et lille barn eller en ven? - Nu kommer du for sent igen, hvorfor er du dog så utjekket!? - Ej, hvorfor spiste du nu igen [Indsæt selv din yndlings-usunde-spise]? Du bliver aldrig lækker nok til stranden hvis du ikke kan styre dig! Du har også rygrad som en regnorm! - Hvorfor glemte du nu igen den fødselsdag når du ved det betyder så meget for hende/ham? Hvor er du dog egoistisk og glemsom! Når du opdager at din indre dommer er i gang med at slå dig i hovedet, så kan du træne dig i at møde dommeren med overbærenhed. Når stemmen er i gang med at give dig selv en omgang verbale tæsk (som du IKKE fortjener), så er det eneste dommeren har brug for i virkeligheden accept. For at få det bedre med dig selv, må du have dommeren til at tie mere stille. Mange tror at for at få den til at blive tavs, må de skubbe den væk fra sig. Men alt det du skubber væk og har modstand i mod, er du i virkeligheden i gang med at give opmærksomhed. Og så vokser det og fylder endnu mere. Så i stedet for at skubbe dommeren væk, kan du undlade at give den opmærksomhed. Når du opdager at stemmen går i gang inde i dit hoved, undlader du simpelthen at fodre tankerne; slip tanken om at de skal gå væk. I stedet kan du vende opmærksomheden mod din vejrtrækning. Tag et par dybe vejrtrækninger, og mærk om det ikke føles bedre at give plads til vejrtrækningen, end til den meget larmende dommer..? Jo mere stille din indre dommer efterhånden bliver, jo mere plads er der til andre og mere positive og nærende tanker.  4. Øv dig i at rumme og acceptere ALLE sider af dig selv.

-Selv de sider (og følelser) du ikke er så vild med. Jeg troede længe at selv-kærlighed handlede om at gøre de ting jeg synes er rart for mig selv. Fx. tage et dejligt karbad, spise noget mørk chokolade, drikke et glas rødvin osv. Og de ting kan også føles virkelig dejligt. Som en slags selv-forkælelse som bestemt også er MEGET vigtigt at huske at give dig selv. Men følelsen varer ikke ved ret længe. Så skal der mere til for at opnå følelsen af velvære. Noget der stikker dybere end et glas rødvin og et karbad, er at opdage at du kan holde af og acceptere alle sider af dig selv. Det kan føles SÅ nærende at tillade sig selv at mærke at du har det helt forfærdeligt (uanset af hvilken grund), og opdage at du rent faktisk kan være i det. At du fx. kan blive i det smertefulde og græde indtil der ikke er flere tårer. Fremfor at skynde dig at gemme det smertefulde væk, bag en stærk facade der ikke giver plads til din sårbarhed. 5) Fortæl dig selv at du elsker dig. Denne opgave kan være en stor udfordring. Men det handler ikke om at gøre det helt perfekt, det handler om at gå i gang med at få nye vaner. De ting vi hører tit, bliver efterhånden til sandheder i vores underbevidsthed. Hvis du er vant til at høre din indre dommer fortælle dig selv at du er grim eller klodset, så er det nemt at tro at det er sandheden. I takt med at du giver din indre dommer mindre opmærksomhed, kan du erstatte de negative tanker om dig selv, med positive. Du kan fx. indtale en memo på din telefon hvor du fortæller dig selv hvor fuldstændig fantastisk du er, og hvor højt du elsker dig selv. Ros dig selv både for dit udseende, men især også for dine indre kvaliteter (det kan som sagt være en stor udfordring for nogle.) Gør det igen og igen indtil du er glad for din memo. Hør den så hver aften inden du sover. Endelig kan du huske at fortælle dig selv at du elsker dig selv, når du ser dig i spejlet. Se dig selv i øjnene og fortæl dit spejlbillede, hvor højt du elsker dig selv. Mange gange om dagen. Tegn evt et hjerte på dit badeværelses-spejl, så du husker det.

34 visninger
  • Facebook